Nuværende lokaler

Fra destruktion til kreation

I 1997 købte Jørgen Bak Rasmussen ruinen af destruktionsanstalten Blaakilde Mølles Fabrikker. Han renoverede den, og så var Wiegaarden Media i år 2000 klar til indflytning og blev fyldt med kreativitet.

Tænketårnet

Solopgang set fra Tænketårnet.
Solopgang set fra Tænketårnet.

I Tænketårnet kan man fintænke sig frem til de bedste løsninger og kigge på den fantastiske udsigt. Tårnet er kendt i hele Hobro, og det bruges i dag oftest som Wiegaardens mødelokale. Udsigten over Mariager Fjord er fantastisk deroppefra.

Den grafiske afdeling

I den grafiske afdeling kan man nyde synet af den gamle kampestensvæg fra Blaakilde Mølles Fabrikker. Rummet ender i en spids, så det passer fint til de hektiske perioder, hvor stemningen godt kan blive lidt spids. De historiske skilte og arbejdstavler er bevaret, men ellers er lokalet moderne.

Hvem sidder der bag skærmen? Det er såmænd grafikerne, der er i færd med at lave lækre, grafiske løsninger.
Hvem sidder der bag skærmen? Det er såmænd grafikerne, der er i færd med at lave lækre, grafiske løsninger.

Redaktionen

I redaktionen skrives alt fra slogans til artikler. Jørgen Bak Rasmussen ynder at kalde det digterstuen. Medarbejderne fra redaktionen er ofte på opgave ude af huset i ind- eller udland. Sammen med fotograferne er de der, hvor tingene sker bl.a. inden for heste- og hundeverdenen.

Også fra redaktionen kan man opleve Mariager Fjord i al slags vejr. Det er de færreste arbejdspladser, der har så smuk en udsigt.
Også fra redaktionen kan man opleve Mariager Fjord i al slags vejr. Det er de færreste arbejdspladser, der har så smuk en udsigt.
Tonya og Thomas i dyb koncentration om arbejdet, f.eks. nyheder om heste.
Tonya og Thomas i dyb koncentration om arbejdet, f.eks. nyheder om heste.